7 tips til en (næsten) bekymringsfri ferie

1. Tjek dine rejseforsikringer, inden du booker rejsen

Har du en årsrejseforsikring, kan du med ro i sindet sætte kryds i ”nej tak”, når dit fly- eller rejseselskab tilbyder dig en rejseforsikring. Rejseforsikringen dækker dine rejser året rundt - alt fra brækkede ben til sygdom i nærmeste familie derhjemme. Dobbelttjek om du har afbestillingsforsikring, så er du sikret, hvis din ferie bliver aflyst eller du bliver nødt til at aflyse fx pga. sygdom. Nogle kreditkort har også tilknyttet forskellige forsikringer. Har du ikke en årsrejseforsikring, kan du overveje at købe den, inden du booker rejsen.

Læs mere om fordelene ved at have en rejseforsikring

2. Bestil det blå sygesikringskort

Du er ikke den eneste, der har været småforvirret, siden det blå sygesikringskort kom på banen. I korte træk går det ud på, at du med kortet i hånden har ret til de samme sundhedsydelser på de samme vilkår, som borgerne har i det land, du opholder dig i. Vær derfor opmærksom på, at uden en rejseforsikring kan du komme til at betale hele eller en del af behandlingen selv, hvis det samme gælder for sygeforsikrede borgere i landet. Det kan derfor være en rigtig god idé at have en årsrejseforsikring.

Læs mere om det blå sygesikringskortet her

3. Bestil rødt eller grønt kort til bilferien

Skal du køre i din egen bil på ferien, skal du have det røde kort med som bevis på, at bilen er kaskoforsikret. Det grønne kort er et bevis på, at du er ansvarsforsikret, men det er ikke nødvendigt, hvis du rejser i EU-landene, Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien. Husk miljømærker og andre tilladelser, og at din registreringsattest skal ligge i bilen.

Bestil rødt og grønt kort her

 

Sådan gør du, hvis du er uheldig på ferien

Har du en årsrejseforsikring hos os, står vores samarbejdspartner Falck Global Assistance klar til at hjælpe dig på ferien. Download vores app, så har du kontaktoplysningerne. 

Vi giver her et par gode råd til, hvad du skal gøre, hvis der sker noget på ferien, så du hurtigt kan få problemet løst og komme tilbage i feriestemning.

> Sådan skal du gøre, hvis der sker noget på ferien

 

4. Køb forsikring til din lejebil

Det er fristende at fravælge biludlejerens forsikring på lejebilen for at spare pengene, men, men, men. Uden en kaskoforsikring kan selv små buler give store regninger, og de penge kan du sikkert sagtens bruge andre steder i feriebudgettet. Hvis du vælger en kaskoforsikring, dækker din rejseforsikring som regel også hele eller dele af din selvrisiko (tjek dine forsikringsvilkår). Inden du sætter dig i lejebilen, så husk at tjekke for buler og ridser – ellers risikerer du at komme til at stå til ansvar for andres skader.

Læs mere om forsikring af lejebil

5. Få styr på personlige dokumenter

Det kan give problemer, hvis dit pas udløber, mens du er på tur, eller du får stjålet dine dokumenter på rejsen. Tjek pas og få styr på kreditkort inden afrejsen. Det kan være en god idé at have rejsedokumenter eller booking-oplysninger liggende elektronisk, så du kan finde dem igen. Hvis du bliver udsat for tyveri på din rejse eller mister din bagage, er det din indboforsikring, der dækker. Så tjek lige, at du har den på plads.

Læs mere om indboforsikring

6. Gør dit hjem ferieklart

Det kan være svært at gøre hjemmet til Fort Knox, men et par ting kan dog gøre det besværligt for tyvene. Klip hækken, så tyvene ikke kan arbejde uforstyrret. Find hjemmets ”svage led” – fx kældervinduer og terrassedør, og sørg for at sikre det. Og sørg i det hele taget for, at hjemmet ser beboeligt ud – lad det rode, både inde og ude, og få nogen til at fylde i affaldsspanden og tømme postkassen. 

Læs flere gode råd om sikre dit hjem

7. Download vores app

Så har du altid har vores telefonnummer ved hånden. Download også Emergency Numbers (Android) eller Emergency Phone Numbers (iOS), så har du de lokale nødkaldsnumre lige ved hånden.

Hent vores app i Appstore

Hent vores app i Google Play

 

Købstædernes Forsikring ønsker alle en rigtig god og bekymringsfri sommerferie.