Søg

Undgå tyveri fra containere

Antallet af tyverier fra containere stiger

Tyveri af værktøj og materialer fra containere på byggepladser er et velkendt problem. Desværre er antallet af indbrud og tyveri fra containere steget de seneste år, og vi ser i større og større grad, at tyverierne foregår organiseret og professionelt.

Det kan have store konsekvenser for medarbejderne, hvis deres værktøj er væk, når de møder ind på byggepladsen, da planlagt arbejde ikke kan udføres, og det taget tid at genskaffe de stjålne genstande. Det forsinker projekter og kan koste dyrt i tabt arbejdsfortjeneste.

Her på siden kan du få rådgivning om, hvordan du forebygger tyveri fra containere.

5 gode råd til at undgå tyveri fra containere

1. Sikr container-dørene med en god lås

Gør det besværligt for tyvene at komme ind, og anvend en lås, der er godkendt hos Forsikring og Pension efter SSF 1051, klasse 5. Brug fx en lås fra Birepo.

2. Brug DNA-mærkning

En god mærkning på værktøjet, gør det mindre værd for tyvene og kan i mange tilfælde betyde, at tyvene helt undlader at bryde ind i containerne. mærkningen kan være synlig, hvor du har graveret direkte på værktøjet, eller du kan vælge, at DNA-mærkningen ikke er synlig. Det er vigtigt, at I udvendigt på containerne ”reklamerer” med, at værktøjer er DNA-mærket, så det virker forebyggende.

3. Installér en alarm

Installer evt. en alarm i containeren, og sæt mærker udvendigt på containeren, så det er tydeligt, at der er installeret alarm.

4. Placér containerne på oplyste steder

Forsøg så vidt muligt at undgå, at containerne er placeret på mørke områder af byggepladsen. En god belysning virker forstyrrende for tyvene, og det kan betyde, at tyvene helt undlader at prøve at komme ind i containerne.

5. Opsæt indhegning omkring containerne

Opsætter I indhegning omkring containerne, nedsætter I risikoen for indbrud i containerne. Indhegningen gør det besværligt at få adgang til containerne, og kan i nogle tilfælde betyde at tyvene helt undlader at lave indbrud i containerne.

Vil du vide mere?

Forsikring og Pension har flere råd til, hvordan du kan sikre byggepladsen mod indbrud.