banner-image

Hjælp på rejsen

Har du en årsrejseforsikring hos os, står vores samarbejdspartner Falck Global Assistance klar til at hjælpe dig på ferien.

 

Sådan gør du, hvis du er uheldig på ferien

Her får du et par gode råd til, hvad du skal gøre, hvis der sker noget på ferien, så du hurtigt kan få problemet løst og komme tilbage i feriestemning.

Husk, at Falck sidder klar til at hjælpe 24 timer i døgnet på 33 45 75 85.

Download vores app, så har du altid de vigtigste telefonnumre lige ved hånden.

Læs mere om vores rejseforsikring

 

Hvis du bliver syg eller kommer til skade

Først og fremmest skal du søge behandling. Når du er blevet tilset af en læge eller sygehus, og du har fundet ud af, hvordan du skal behandles, skal du kontakte Falck og give dem oplysninger om diagnose, behandling og behandlingssted. Ud fra de oplysninger kan Falck, sammen med den behandlende læge, vurdere hvilken behandling, der er bedst for dig. 

Falck kan samtidig stille en betalingsgaranti, så du ikke selv skal lægge ud for behandlingen. Sørg altid for at få dokumentation i form af en lægejournal eller lignende, som kan vise, hvad du fejler, og hvordan du skal behandles.

Falck hjælper desuden med planlægning af din hjemrejse, hvis du pga. din tilstand ikke kan rejse hjem som planlagt.

 

Hvis din bagage bliver forsinket

Vigtigst af alt: Husk at pakke de vigtigste ting i din håndbagage, så du ikke står uden fx vigtig medicin eller dokumenter, hvis din bagage skulle være forsinket.

Kontakt bagage-kontoret i lufthavnen, og sørg for at få en PIR-rapport (Property Irregularity Report) – den skal du bruge som dokumentation. Giv dem også din adresse på feriedestinationen, da det er deres ansvar at bringe din bagage til dit hotel.

Kontakt derefter Falck. De kan oplyse dig om, hvor meget du kan gå ud at købe nødvendige ting for (det afhænger af din dækning). Husk at gemme kvitteringer for dine køb.

Hvis du bliver udsat for tyveri

Det første du skal gøre er at anmelde tyveriet til politiet. Det skal vi bruge som dokumentation for, hvad der er sket. Saml også gerne anden dokumentation fx billeder af en opbrudt værdiboks på hotelværelset eller andet.

Hvis du har mistet identitetspapirer og lign., skal du kontakte det danske konsulat eller ambassade i det pågældende land og bede om at få udstedt midlertidige dokumenter. Det er din indboforsikring, som dækker tyveri på din ferie.

Kontakt Falck, hvis din hjemrejse bliver forsinket pga. manglende papirer, så kan de hjælpe dig.