banner-image

Nu kommer stormen ... måske

Det er svært at forudsige vejret. Men lad ikke stormvarsler blive til ”ulven kommer” for dig. For selv om stormvarsler tit ender med at være storm i et glas vand, så kan det alligevel give mening at bruge en halv time på at sikre din ejendom og forebygge skader. Bare for en sikkerheds skyld. Små forebyggende tiltag kan spare dig for mange bekymringer og meget besvær.

 

Hop i gummistøvlerne og få styr på dine udendørsarealer

  • Fjern trampoliner, havemøbler, store grene og andre løse genstande, der står udenfor.
  • Fastgør løse bygningsdele.
  • Sørg for at døre og vinduer er lukkede – også i skure/garager.

Hvis du har projekter i gang på din ejendom

Ved nybygning eller større udvendige reparationsarbejder skal du også huske at fastgøre presenninger, tjekke stilladser og afstive de byggematerialer og nyopførte konstruktioner, der kan blive påvirket af vinden.

 

Efter stormen – hvis skaden sker

Hvis du er så uheldig at få skader i en storm, er der en række ting, du selv kan gøre for at begrænse skaden og for at få et overblik over skadens omfang:

  • Flytte de ting, der er i nærheden af et eventuelt hul i tag eller mure. Kan du ikke flytte dine ting, så dæk dem til med plast
  • Flytte ting, der står i vand eller er ødelagt af vand til et tørt sted
  • Lukke huller i tag med presenning
  • Lukke ødelagte ruder og lignende med plast, træplader eller andet
  • Fjerne eventuelt nedbør væk
  • Tage billeder eller video af de ting og bygningsdele, der er skadet
  • Kontakt os, og lad være at smide noget ud, før vi har sagt ok til det.

Hvis du ikke selv kan klare dette, så kontakt et skadeservicefirma, en håndværker eller andre, der kan hjælpe dig.

Husk at gemme regninger og kvitteringer.

Anmeld skaden

Er du ramt af storm, kan du anmelde din skade ved at ringe til os. Vi sidder klar ved telefonerne alle hverdage kl. 08.30 - 16.00.

Ring på 33 14 37 48

 

Har du brug for hjælpe uden for vores åbningstid, så ring på 70 21 51 33.

Hav følgende parat, når du ringer

  • Kunde- police-, CPR- eller CVR-nummer
  • En kort beskrivelse af skadens omfang, og eventuelt et prisoverslag på, hvad skaden koster.
  • Beskriv, hvad du eventuelt har gjort for at stoppe eller begrænse skaden.
  • Dine kontaktoplysninger, det vil sige telefonnummer og e-mail adresse.
  • Hvem der skal have erstatningen, fx en reparatør eller dig, og husk kontonummer.