banner-image

Når ungerne flytter hjemmefra

Uddannelse, højskole eller delelejlighed med vennerne. Netop nu forlader mange unge hjemmet for at stå på egne ben. Uanset om det er for en periode eller for altid, er det vigtigt at få kigget på forsikringerne, når adressen skifter.

Unge og forsikring

Nicolai Kjærbøl, der til daglig er chef for forsikringskonsulenterne i Købstædernes Forsikring, giver de unge og forældrene gode råd med på vejen til, hvad man bør huske, når de flyveklare unge forlader reden.

Forsikring står nederst på flytteliste

"Det tager tid og koster energi at finde en bolig, når de unge har besluttet sig for at flytte. Og når adressen er fundet, går gassen af ballonen. Forsikring ligger langt nede på interesseskalaen hos de unge, og som forælder er du som regel den eneste til at huske dem på, hvor vigtigt det er", fortæller Nicolai Kjærbøl.

En ulykkesforsikring handler om dine børns helbred og fremtid

”Først og fremmest skal dine børn have deres egen ulykkesforsikring. Børn og unge er ikke automatisk dækket af forældrenes. Ikke engang mens de bor hjemme - og det kommer af og til bag på forældrene, der ellers mente, at de havde styr på det. Ulykkesforsikring handler om dine børns helbred og fremtid. Mister de førlighed, eller må de opgive den uddannelse de drømte om, rammer det dem for livet. En ulykke kan i værste fald betyde livslange omkostninger.”

 

Uheld slår hårdere på SU

Indboforsikringen med en indbygget ansvarsforsikring er næsten lige så vigtig, understreger Nicolai. ”Får dit barn stjålet en cykel, sin pc eller mobiltelefon, går det hårdt ud over SU’en, hvis de ikke er forsikret. Det er slemt nok, men kommer dit barn til at forårsage et trafikuheld, kan de risikere at skulle betale af på en erstatning i millionklassen resten af livet.”

"Husk, at I som forældre er de helt afgørende personer, når jeres børn har brug for praktisk, økonomisk viden"

- Nikolai Kjærbøl, Salgschef

Nicolai Kjærbøl

 

Mor ved alt

Husk, at I som forældre er de helt afgørende personer, når jeres børn har brug for praktisk, økonomisk viden, fortsætter Nicolai. En undersøgelse har vist, at hele 56 procent i aldersgruppen 18-25 år spørger deres mor til råds om privatøkonomi og forsikringer. Af en eller anden grund er der lidt mindre tiltro til faren, som 38 procent spørger til råds. Til gengæld er det kun 18 procent af de unge, som spørger bank eller forsikringsselskab.

 

Pak forsikringerne med i flyttekassen

Så alt andet lige ligger bolden hos jer, ” siger han. Derfor anbefaler han også, at forældre ud over den traditionelle værktøjskasse, giver ungerne god forsikring med i bagagen, når de flytter. Et godt sted at starte er at ringe til Nicolai og hans team af forsikringskonsulenter, der altid er parat til at rådgive om børn og forsikring.

 

 

 

 

Kontakt os og få styr på forsikringerne

Ring og få en snak med en af vores forsikringskonsulenter eller din assurandør om børn og forsikring. Det giver ro i maven for både forældre og børn. Brug listen nedenfor til inspiration.

Ring til os på 33 14 37 48, eller lad os ringe dig op.

 

Ja tak, ring mig op

 

 

 

Få forsikring på to-do-listen

Hjælp dine børn med at få styr på forsikringerne med vores huskeliste. Har I spørgsmål, er I altid velkommen  til at ringe 33 14 37 48.

 

Dækker din nuværende ulykkesforsikring dine børn? Normalt gør de ikke, med mindre du specifikt har bedt om det.

 

Har dine børn en livsstil, der stiller særlige krav til dækning og forsikringssum? Dyrker de fx motorsport, eller rejser de meget? Har de et fysisk handicap? Arbejder de som model?

 

Har dine børn behov for tillægsforsikringer? Ikke alle indboforsikringer dækker fx cykeltyveri. Har de andet udstyr eller ejendele, der er særlig udsat for tyveri eller overlast? Bor de i områder med særlig risiko?

 

Rejser dine børn meget? Unge rejser meget og ofte langt. Husk at få styr på rejseforsikringen.

 

Er dine børn over 18 år? Du kan godt bestille et forsikringstilbud på deres vegne med deres samtykke, men husk at de selv skal underskrive eller godkende med NemId.

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

 

Lille dreng står i vindue

 

Er du blandt de 14% forældre, der ved mest om børn og sikkerhed?

Har du testet din viden om børn og sikkerhed? Mere end 3.000 har allerede svaret på 5 vigtige spørgsmål. Kun 14% svarede rigtigt på alle spørgsmål. Tag quizzen her eller læs mere om quizzens resultater.

Læs mere

 

Bekymret far

 

1 ud af 3 forældre har begrænset viden om børneforsikring

I institutionen eller skolen er det begrænset, hvor meget du kan forebygge skader og ulykker for dine børn. Men heldigvis passer de godt på dem i institutionen - og de er selvfølgelig forsikret, hvis noget skulle ske. Eller… er de nu også det? Få svaret her

Læs mere

 

Pige på cykel

 

Ingen cykel uden hjelm

Vi er bekymrede, men insisterer vi nok? Ved den sidste optælling brugte 88% af landets 6 - 9-årige cykelhjelm på vej til skole, mens kun 35% af de 12 - 16-årige var lige så fornuftige. Men det er ikke nok at have den på. Den skal også sidde rigtigt. Se, hvordan du hjælper dit barn med at passe godt på hovedet.

Læs mere

 

Bekymret pige

 

Samtalen, du ikke kan springe over

Glæder dit barn sig til at komme i skole igen - eller fylder frygten for coronasmitte, nye grupper i klassen og syge bedsteforældre mere end du tror? Rådgiverne hos Falck Healthcare møder mange bekymrede børn og anbefaler, at du tager den store coronasnak, inden klokken ringer ind til et nyt skoleår.

Læs mere

 

Ung mand går hen ad gaden

 

Er dine store børn på vej videre?

Uddannelse, højskole eller delelejlighed med vennerne. Netop nu forlader mange unge hjemmet for at stå på egne ben. Uanset om det er for en periode eller for altid, er det vigtigt at få kigget på forsikringerne, når adressen skifter. Bekymring hjælper nemlig ikke, hvis uheldet er ude.

Læs mere