banner-image

Har du talt med dit barn om corona?

Corona påvirker børn forskelligt. Nogle bliver meget nervøse over situationen. Andre føler ikke nogen særlig bekymring. Skolestarten er en god anledning til at tale med dit barn om Corona. Vi giver dig 5 gode samtaleråd.

Giv dit barn en god skolestart

Børn reagerer forskelligt

”Coronasituationen påvirker børn forskelligt. Nogle bliver nervøse, og kan reagere med angst og vrede, hvis de oplever, at andre ikke overholder retningslinjerne. Andre føler ikke nogen særlig bekymring og oplever måske ligefrem en øget trivsel. Alle typer reaktioner er naturlige,” siger chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen fra Falck Healthcare, der blandt andet gennem sit samarbejde med Købstædernes Forsikring håndterer både børn og voksnes bekymring for corona.

For ham er skolestarten et afgørende øjeblik, hvor du som forælder skal forberede dit barn på en skoledag, hvor virussen stadig er en udfordring. En vigtig anledning til en snak om corona.

Lyt til dit barn

Det er en chance for at mærke, hvor påvirket dit barn er af situationen. Ingen reaktioner er rigtige, og ingen er forkerte. Men meget ofte spiller det enkelte barns individuelle situation ind. Er nogen i den nære familie særligt udsatte, stiger bekymringen. Har far eller mor mistet jobbet, skaber det måske usikkerhed i hjemmet, forklarer han og understreger, at en samtale om corona kan ende med at gå i mange retninger. ”Det afgørende er, at du tager samtalen.”

 

Det er en chance for at mærke, hvor påvirket dit barn er af situationen. Ingen reaktioner er rigtige, og ingen er forkerte."

Chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen, Falck Healthcare

 

En sundhedsordning kan hjælpe jer her og nu

 

Sundhedsordning for hele familien

Med Falck Healthcares Sundhedsordning kan du få sundhedsfaglig rådgivning, hvis du og dit barn har brug for hurtig hjælp. Sundhedsordningen dækker hele familien og har særlig fokus på forebyggelse. Du kan ringe ind og tale med fagfolk, som hurtigt kan hjælpe jer videre og sikre, at I får den rigtige behandling. Sundhedsordningen dækker behandlingsudgifter, fx hvis dit barn bliver sygt, en idrætstime går galt eller hvis dit barn mistrives.

Sundhedsordningen er et samarbejde mellem Falck Healthcare og Købstædernes Forsikring. Læs mere om Sundhedsordningen her.

 

Ring 78 75 82 88 eller bliv ringet op

Ja tak, ring mig op

 

 

 

Sundhedsordningen dækker

Sundhedsfaglig rådgivning

Behandling hos fysioterapeut/kiropraktor

Fodterapeut

Psykologisk rådgivning

Hurtig diagnose

 

 

 

 

Pris for 1 voksen
+ børn under 21 år

169 kr / måned

Pris for 2 voksne
+ børn under 21 år

299 kr måned

 

 

 

5 gode samtaleråd

Start det nye skoleår med den vigtige coronasnak. Her får du inspiration til at komme i gang, inden dine børn er på vej til skolens nye hverdag:

 

Tal om barnets bekymringer

Nogle børn er utrygge over at skulle tilbage i skole. Fortæl, at vi har været gode til at vaske hænder og holde afstand. Derfor må vi nu godt komme tilbage til skolen. Husk, at du ikke fjerner børns bekymringer ved at sige: ”Det skal du ikke tænke på”. Hjælp i stedet med at forstå, hvordan de nye rammer om skolens hverdag er med til at beskytte dem. 

 

Forbered dit barn på forandring

På Aula kan du se, hvordan den nye skoledag bliver. Vær så konkret som muligt, når du taler med dit barn om det. Fortæl fx om, hvilken gruppe dit barn skal være en del af, og hvor det skal have undervisning, frikvarter og gå i fritidsinstitution. Og forbered dit barn på ændringer, når lærere og pædagoger ser, hvad der fungerer godt eller skidt.

 

 

Hjælp dit barn til rette i nye grupper

Bak op om de børnegrupper, som klassen er blevet inddelt i. Måske er dit barn kommet i en gruppe med nogle, det ikke plejer at lege med. Tal om, at det er vigtigt at være en god klassekammerat. Det er sundt at have flere venner, og det styrker klassens fællesskab. Hjælp evt. barnet med at have digital kontakt med de venner, som det ikke er sammen med. 

 

 

Undgå at tale om dine egne bekymringer

Som forælder kan man have mange bekymringer i forbindelse med skolestarten: Bliver mit barn smittet? Går de nye rammer ud over mit barns trivsel? Kan skolen overholde myndighedernes retningslinjer? Får mit barn nærhed og tryghed? Spørgsmålene står i kø, men det er bedst ikke at involvere dit barn i din uro. Dine børn kommer til dig for at finde tryghed og mening.

 

 

Giv ikke børnene ansvaret for at undgå smitte

Giv dine børn lov til at lege med klassekammeraterne under de forhold, som skolen sørger for. Det er vigtigt for børns mentale sundhed og udvikling at være sammen med klassekammerater. De voksne er ansvarlige for rammerne, og børnene bidrager ud fra deres muligheder og modenhed. 

 

 

Kilde: Red Barnet

 

 

Relaterede artikler

 

Lille dreng står i vindue

 

Er du blandt de 14% forældre, der ved mest om børn og sikkerhed?

Har du testet din viden om børn og sikkerhed? Mere end 3.000 har allerede svaret på 5 vigtige spørgsmål. Kun 14% svarede rigtigt på alle spørgsmål. Tag quizzen her eller læs mere om quizzens resultater.

Læs mere

 

Bekymret far

 

1 ud af 3 forældre har begrænset viden om børneforsikring

I institutionen eller skolen er det begrænset, hvor meget du kan forebygge skader og ulykker for dine børn. Men heldigvis passer de godt på dem i institutionen - og de er selvfølgelig forsikret, hvis noget skulle ske. Eller… er de nu også det? Få svaret her

Læs mere

 

Pige på cykel

 

Ingen cykel uden hjelm

Vi er bekymrede, men insisterer vi nok? Ved den sidste optælling brugte 88% af landets 6 - 9-årige cykelhjelm på vej til skole, mens kun 35% af de 12 - 16-årige var lige så fornuftige. Men det er ikke nok at have den på. Den skal også sidde rigtigt. Se, hvordan du hjælper dit barn med at passe godt på hovedet.

Læs mere

 

Bekymret pige

 

Samtalen, du ikke kan springe over

Glæder dit barn sig til at komme i skole igen - eller fylder frygten for coronasmitte, nye grupper i klassen og syge bedsteforældre mere end du tror? Rådgiverne hos Falck Healthcare møder mange bekymrede børn og anbefaler, at du tager den store coronasnak, inden klokken ringer ind til et nyt skoleår.

Læs mere

 

Ung mand går hen ad gaden

 

Er dine store børn på vej videre?

Uddannelse, højskole eller delelejlighed med vennerne. Netop nu forlader mange unge hjemmet for at stå på egne ben. Uanset om det er for en periode eller for altid, er det vigtigt at få kigget på forsikringerne, når adressen skifter. Bekymring hjælper nemlig ikke, hvis uheldet er ude.

Læs mere