Skadebehandlere med kundefokus til Bilskade

Købstædernes Forsikring er i rivende udvikling, og vi søger nye kollegaer til behandling af bilskader til vores kontorer enten på Strandgade, i Næstved eller i Aalborg.  Vi har stort fokus på kunder, og det er naturligt for dig med faglig sparring og udvikling i en afdeling, hvor du selv er med til at planlægge den daglige drift.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har erfaring med behandling af bilskader

  • Du brænder for at yde en passioneret kundeservice

  • Du trives med telefonisk kundekontakt

  • Du har empati og forståelse for kundernes behov

  • Du kan holde humøret højt - også når der er travlt

  • Du er en teamplayer med højt kundefokus

  • Du har lyst til at lære nyt og lære fra dig

Hvad bliver dine primære arbejdsopgaver?

  • Skadebehandling af ansvar- og kaskoskader 

  • Telefonbetjening af kunderne – både privat- og erhvervskunder

Om at arbejde i Købstædernes Forsikring

Kunderne er altid i centrum, og vi bestræber os på at give dem Danmarks bedste kundeoplevelse, både når de har allermest brug for os, og så de kan bekymre sig mindst. Du bliver en del af bilskadeteamet, hvor du sammen med dine kollegaer yder en professionel og effektiv skadebehandling. Du får en hverdag, hvor der bliver lagt vægt på teamwork og vidensdeling. Hvor tonen er uhøjtidelig, og hvor der er fokus på nærvær, handlekraft og engagement. I Købstædernes Forsikring tror vi på, at dygtige medarbejdere skaber god forretning – derfor støtter vi den enkelte medarbejders udvikling.

Vi glæder os til at høre fra dig

Er du nysgerrig for at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Skadechef Sølvig Krontoft på tlf. 33 45 73 99 pr. mail. skr@kfforsikring.dk.

Søg jobbet og send din ansøgning via www.kfforsikring.dk. Ansøgningsfristen er den 25. februar 2019. Du kan forvente svar på ansøgninger og eventuelle samtaler herefter.

Søg stilling