Købstædernes Forsikring slår egne vækstmål i pandemi-år

I et coronapræget 2020 leverede Købstædernes Forsikring en præmievækst på 7,1 %, hvilket er højere end forventet og mere end gennemsnittet i markedet. Samtidig blev både erstatnings- og omkostningsprocenten forbedret. Det smitter positivt af på combined ratio, der lander på 96,8.

I et coronapræget 2020 leverede Købstædernes Forsikring en præmievækst på 7,1 %, hvilket er højere end forventet og mere end gennemsnittet i markedet. Samtidig blev både erstatnings- og omkostningsprocenten forbedret. Det smitter positivt af på combined ratio, der lander på 96,8.

Købstædernes Forsikring kommer ud af regnskabsåret 2020 med et tilfredsstillende resultat før skat på 82 mio. kr., hvilket er bedre end forventet. Også det forsikringstekniske resultat på 40,9 mio. kr. (koncernniveau) topper forventningerne, blandt andet grundet lavere udgifter til stor- og vejrligsskader. Egenkapitalen er steget til 1.346 mio. kr. fra 1.279 mio. kr. i 2019.

Resultatet påvirkes især positivt af bruttopræmieindtægterne, der er vokset med 7,1 % til 1.333 mio. kr. Den stigning er større end gennemsnittet for markedet, og dermed fortsætter Købstædernes Forsikring den solide vækst, der har præget selskabet de seneste seks år. Trods kundefremgangen lykkedes det at reducere omkostningsprocenten til 18,9, og erstatningsprocenten er ligeledes forbedret til 74,3. Alt i alt forbedres nøgletallet combined ratio og ender på 96,8 (2019: 99,2).
Status for 2020 er dermed noget mere positivt, end hvad der umiddelbart var udsigt til, da selskabet sidste gang gjorde status ved halvårsregnskabet i august.

”Når vi ser tilbage på 2020, har året været delt i to meget forskellige halvår. Første halvår var præget af generel usikkerhed, og det smittede af i form af lavere aktivitet og usikkerhed hos nogle af kunderne. Det kom vi sidenhen efter, og vi afsluttede året med en forhøjet præmievækst over gennemsnittet i markedet. Det skyldes en ekstraordinær indsats af medarbejderne og vores samarbejdspartnere, der har gjort et stort stykke arbejde med at gøre kunderne trygge i en usikker periode. Det er jeg enormt stolt over,” siger Anders Hestbech, der er administrerende direktør i Købstædernes Forsikring.

Fortsatte vækstambitioner
Købstædernes Forsikring forventer en vækst i bruttopræmieindtægter på 5 % i 2021. Vækstplanerne i de kommende år skal blandt andet indfries ved at eksekvere på det nye strategiske samarbejde Jyske Forsikring, som Købstædernes Forsikring tidligere på måneden indgik med Jyske Bank med opstart fra andet halvår 2021.

”Vi glæder os enormt meget til at gå i luften med Jyske Forsikring, og vi er i fuld gang med at sætte det nye hold, der skal betjene bankens kunder. Samarbejdet vil øge vores forretningsmæssige volumen og accelerere udviklingen af nye forsikringsløsninger og -ydelser hos os, hvilket vil komme kunderne i både Købstædernes Forsikring og Jyske Bank til gode. Samtidigt er det vores ambition, at flere kunder skal føre til, at vi kan barbere endnu mere af omkostningsprocenten,” udtaler Anders Hestbech.

Aftalen om Jyske Forsikring forventes på længere sigt at give en markant stigning i Købstædernes Forsikrings forretningsomfang. For 2021 forventes forretningsomfanget af aftalen at være indeholdt i spændet på de oplyste forventninger.

Udvalgte nøgletal (koncernselskab):

Se flere nøgletal i årsrapporten


For yderligere oplysninger:
Lise Fink, Kommunikations- og Marketingdirektør, Købstædernes Forsikring, lfv@kfforsikring.dk, mobil 30 30 34 53

 

Senest redigeret:

Relaterede artikler

Jyske Bank og Købstædernes Forsikring indgår strategisk samarbejde

Jyske Bank og Købstædernes Forsikring indgår et strategisk samarbejde om at tilbyde en bred vifte af forsikringer til både privat- og erhvervskunder i det næststørste danskejede pengeinstitut.
Læs mere

Resultat fra valg til Købstædernes Forsikrings delegeretforsamling

Det af 26. november 2020 annoncerede valg til Købstædernes Forsikrings delegeretforsamling er gennemført, og valghandlingen er afsluttet.
Læs mere