Købstædernes Forsikring indgår samarbejde med Vestjysk Bank om erhvervsforsikringer

article-image

Købstædernes Forsikring er ny fast samarbejdspartner for Vestjysk Bank, der ønsker at udvide sin produktportefølje til erhvervskunder, så den også tæller forsikringsrådgivning.

Købstædernes Forsikring er de senere år vokset betragteligt på markedet for erhvervsforsikringer, så erhvervskunderne i dag udgør halvdelen af selskabets præmieindtægter.

Det er et komplekst trusselsbillede, danske virksomheder i dag skal manøvrere i med stigende risiko for cyberangreb, vildere vejr og potentielt store driftstab i tilfælde af sygdom hos nøglemedarbejdere. De risici vil Vestjysk Bank gerne hjælpe sine erhvervskunder med at beskytte sig imod, og derfor åbner de nu for forsikringsrådgivning. Det sker i et helt nyt samarbejde med Købstædernes Forsikring, der tilknytter et fast team af assurandører til bankens erhvervskunder.

”Vi ønsker at hjælpe vores erhvervskunder med finansiel rådgivning, der går på tværs af bank og forsikring. På den måde kan vi være med til at sikre, at de står så stærkt som muligt og kan fokusere på driften og udviklingen af deres virksomhed. Samtidigt giver det os god mulighed for at forstærke relationen til vores kunder, som er helt afgørende for den måde, vi gerne vil drive bank,” siger Jan Ulsø Madsen, adm. direktør i Vestjysk Bank.

Synergier på tværs

Købstædernes Forsikring er de senere par år vokset betragteligt på markedet for erhvervsforsikringer, så erhvervskunderne i dag udgør halvdelen af selskabets præmieindtægter. Langt over 90% af selskabets erhvervskunder er små virksomheder med under 50 ansatte, hvoraf en del er ejerledere. For selskabet er partnerskaber med pengeinstitutter en vigtig del af selskabets strategi, både på privat og erhverv:

”Vi har opbygget en stor erfaring med at samarbejde med regionale og lokale pengeinstitutter om at tilbyde vores forsikringsløsninger til deres erhvervskunder som en del af deres værditilbud. Vi prioriterer, at pengeinstitutternes rådgivere og vores assurandører kender hinanden godt og arbejder tæt sammen, fordi det giver en hurtig og helhedsorienteret service til kunderne. Det, har vi erfaret, gør en kæmpe forskel,” forklarer Anders Hestbech, der er adm. direktør i Købstædernes Forsikring.

Samarbejdet drejer sig hovedsageligt om erhvervskunder, da Vestjysk Bank – med hovedsæde i Lemvig - fortsætter sit nuværende samarbejde med Vestjylland Forsikring om privatkunder i lokalområdet. Andre steder i landet kan privatbankkunderne blive rådgivet om forsikringer af Købstædernes Forsikring.

Købstædernes Forsikring samarbejder i forvejen med fire andre regionale og lokale pengeinstitutter i hele Danmark, der tilsammen har over 300.000 privat- og erhvervskunder.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

Jan Ulsøe Madsen, adm. direktør i Vestjysk Bank, jum@vestjyskbank.dk, tlf. 96632104

Senest redigeret: 10. august 2020 kl 10:37

Del artiklen:

Relaterede nyhedsartikler

Købstædernes Forsikring lander bedste resultat i ni år

Resultatet før skat er steget med 262 mio. kr. i Købstædernes Forsikring takket være især et meget tilfredsstillende investeringsresultat og fremgang i bruttopræmieindtægter over markedsniveau. Det gør årsregnskabet til selskabets bedste siden 2010.

Læs mere

Købstædernes Forsikring er medstifter af ny virksomhed sammen med seks pengeinstitutter

Købstædernes Forsikring er solo-forsikringspartner og medejer i fællesskabet Opendo, der er stiftet sammen med seks pengeinstitutter.

Læs mere