Er du vores nye Key Account Manager til Mægler teamet?

Elsker du at opbygge relationer, lukke aftaler, og kan du begå dig på både det strategiske og det operationelle niveau? Hvis du samtidig er nysgerrig og detaljeorienteret, så er det måske dig vi leder efter.

I Købstædernes Forsikring ønsker vi nemlig at øge vores salg gennem professionelle Forsikringsmæglere til fælles kunder, hvor vi sikrer høj kvalitet, et serviceniveau i top og godt samarbejde.

Om jobbet:

Som Key Account Manager får du ansvaret for din egen portefølje af mæglerhuse og kunder. Din hverdag vil spænde bredt, lige fra risikovurdering, udarbejdelse af tilbud, møder og opfølgning hos mæglerne samt opgaver og sparring på tværs i teamet, med UW-afdelingen og Risk Management. Du står selv for både nysalg, mersalg og fornyelser på din portefølje, samtidig med at du skal pleje relationer og samarbejde med dine mæglere.

Om teamet:

Mægler teamet er en afdeling bestående af dedikerede og meget kompetente medarbejdere med roller som Partnerchef, Key Account Managers og Account Executives, som sammen har ansvaret for alle opgaver omkring mæglere og særaftaler. Hos os, vil du få et udfordrende job i en afdeling, som er uformel og humoristisk, men som samtidig er meget professionel og har stor erfaring.  

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en engagerende person med et højt drive. At du er dygtig til at netværke og skabe stærke relationer, samtidig med at du er en holdspiller, der både udveksler erfaringer og deler ud af gode fif med dine kolleger. Du er bosiddende i Storkøbenhavn, da du som udgangspunkt arbejder fra kontoret på Christianshavn.

Du har også:

  • Erfaring fra lignende job eller gerne fra et mæglerhus
  • Er IDD-certificeret på privat og erhvervsområdet (niveau 4 på FOAK) og gerne med yderlig uddannelse på erhverv
  • Gode sociale kompetencer
  • Er proaktiv og vedholdende
  • Fokus på at organisere, planlægge og prioritere for at nå de fastsatte mål
  • Gode analytiske evner kombineret med evnen til at eksekvere på forretningsplaner.

Hvad kan du forvente?

  • Gode muligheder for yderligere læring og faglig udvikling
  • At blive del af et godt team med et rummeligt arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
  • God bonusordning, fordelagtig pension og gode forsikringsfordele
  • God kantine, mange foreninger og klubber samt motionscenter og massage.

Om os:

Købstædernes Forsikring har et par år på bagen. Selskabet blev oprettet helt tilbage i 1761. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for vi er ret langt fremme i skoene. Så langt, at vi lige nu giver vores konkurrenter baghjul. Det går stærkt, og det er sjovt! Vores mål er at levere de bedste forsikringer og services på markedet, og strategien er enkel: Vi gør forsikring ligetil for vores kunder.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men tonen er uhøjtidelig. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.  

Vores kontor ligger på Christianshavn lige ved Københavns havn og metroen. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Pia Norby på mobil 21 69 25 79.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag og senest d. 1. juni 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest og gyldigt kørekort.

Købstædernes Forsikring - altid her for dig

Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på. 
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. 
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden
.

Søg stilling

Vil du se andre ledige stillinger hos os?

Vi søger løbende kompetente medarbejdere til at varetage nye og spændende opgaver. Opret en jobagent og sikr dig seneste nyt.

Se ledige stillinger