Indkaldelse til ordinær generalforsamling torsdag den 24. april 2025

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling torsdag den 24. april 2025 kl. 13 på Hotel Scandic, Vester Søgade 6, 1602 Kbh V.

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  2. Forelæggelse af årsrapport og bestyrelsens aflønning for det igangværende regnskabsår til godkendelse
  3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsrapport
  4. Valg af formand for delegeretforsamlingen, der tillige fungerer som formand for bestyrelsen
  5. Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen, jf. § 18.1, nr. 2) og 3)
  6. Valg af revision
  7. Valg af bæredygtighedsrevisor
  8. Godkendelse af lønpolitik
  9. Eventuelt

Ad 1-3
Bestyrelsen indstiller Årsrapporten for 2024 og det deri indeholdte forslag om resultatdisponering samt bestyrelsens aflønning for det igangværende regnskabsår til godkendelse.

Se vederlagsrapporten her. 

Ad 4
I henhold til selskabets vedtægt vælges medlemmer til bestyrelsen (inkl. formand og næstformand) hvert tredje år. I år er der valg til posten som delegeretforsamlingens formand og dermed formand for bestyrelsen. 

Jens Munk Jensen, formand (genvalg) har meldt sit kandidatur.

Ad 5
I år er der valg til en plads som bestyrelsesmedlem.
Følgende kandidat har meldt sit kandidatur:

  • Helle Schjødt-Bruhn

Bestyrelsen indstiller til genvalg af Helle Schjødt-Bruhn.

Ad 6
Bestyrelsen indstiller til nyvalg af PwC Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Ad 7
Bestyrelsen indstiller til nyvalg af PwC Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

Ad 8
Bestyrelsen indstiller til vedtagelse af fremlagte lønpolitik.

 

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de delegerede er til stede.    


Møderet og stemmeret
Medlemmer, der ønsker at overvære generalforsamlingen, skal skriftligt meddele dette og opgive navn og adresse samt policenummeret for en af medlemmet tegnet forsikring i Købstædernes Forsikring. Anmodningen, der stiles til direktionen, skal være Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K, i hænde senest fredag den 18. april 2025. Anmodningen kan også sendes til lof@kfforsikring.dk.

Det bemærkes, at alene medlemmer af delegeretforsamlingen har stemmeret på generalforsamlingen. 

Fuldmagt
Er der delegerede, der ønsker at afgive stemme via fuldmagt til bestyrelsesformanden eller en anden delegeret, kan dette ske ved brug af den vedlagte fuldmagtsformular. Den udfyldte og underskrevne fuldmagt skal være Købstæderne Forsikring i hænde senest onsdag den 23. april 2025 kl. 12.00 og sendes enten pr. e-mail til lof@kfforsikring.dk eller pr. brev til Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K.

Øvrigt
Dagsorden, de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, og årsrapport, vil fra den 8. april 2025 ligge til gennemsyn for medlemmer på selskabets adresse og www.kfforsikring.dk.


Jens Munk Jensen
Formand for delegeretforsamlingen