Indkaldelse til generalforsamling i Købstædernes Forsikring 2020

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. april 2019 kl. 13 på Strandgade 27A, København K

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. april 2019 kl. 13 på Strandgade 27A, København K

For at minimere smittespredningen af Covid-19 og overholde forbuddet mod at flere end 10 personer forsamler sig, opfordres medlemmerne til ikke at møde op ved årets generalforsamling, og de delegerede opfordres til at benytte muligheden for at stemme ved fuldmagt til bestyrelsen, jf. nærmere herom nedenfor.

Købstædernes Forsikring følger udviklingen nøje og vil melde ud, såfremt der bliver anledning til yderligere forholdsregler eller ændringer.

Dagsorden
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsrapport
4. Valg af formand eller næstformand for delegeretforsamlingen, der tillige fungerer som formand og næstformand for bestyrelsen
5. Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen, jf. § 18.1, nr. 2) og 3)
6. Valg af revision
7. Godkendelse af lønpolitik
8. Eventuelt

Ad 1-3
Bestyrelsen indstiller Årsrapporten for 2019, samt det deri indeholdte forslag om resultatdisponering til
godkendelse.

Ad 4
I henhold til selskabets vedtægt vælges medlemmer til bestyrelsen (inkl. formand og næstformand) hvert tredje år. I år er der valg til posten som næstformand. Thomas Olsen, næstformand (genvalg) har meldt sit kandidatur til bestyrelsen.

Ad 5
I år er der valg til to pladser som bestyrelsesmedlem
Følgende kandidater har meldt sit kandidatur til bestyrelsen:

  • Allan Bisgaard (genvalg)
  • Martin Leonhard (genvalg)

Ad 6
Bestyrelsen indstiller til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Ad 7
Bestyrelsen indstiller til vedtagelse af fremlagte lønpolitik.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de delegerede er til stede eller repræsenteret.

Møderet og stemmeret
Som anført indledningsvist opfordres medlemmerne på grund af de særlige omstændigheder vedrørende COVID-19 situationen i år til ikke at møde op ved generalforsamlingen i år. Medlemmer, der alligevel måtte ønske at overvære generalforsamlingen, skal skriftligt meddele dette og opgive navn og adresse samt policenummeret for en af medlemmet tegnet forsikring i Købstædernes Forsikring. Anmodningen, der stiles til direktionen, skal være Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K, i hænde senest fredag den 17. april 2020.Adgangsbevis vil herefter blive fremsendt med nærmere oplysning om generalforsamlingens afholdelse. Det bemærkes, at alene medlemmer af delegeretforsamlingen har stemmeret på generalforsamlingen.

Fuldmagt
Ligeledes på grund af COVID-19 situationen opfordres de delegerede i år til at afgive deres stemme ved fuldmagt til bestyrelsesformanden ved brug af den vedlagte fuldmagtsformular. Den udfyldte og underskrevne fuldmagt skal være Købstæderne Forsikring i hænde senest tirsdag den 21. april 2020 kl. 12.00 og sendes enten pr. e-mail til lof@kfforsikring.dk eller pr. brev til Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K.

Øvrigt
Dagsorden, de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, og årsrapport, vil fra den 7. april 2020 ligge til gennemsyn for medlemmer på www.kfforsikring.dk og på selskabets adresse.

Relaterede artikler

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. april 2019 kl. 13 på Strandgade 27A, København K.
Læs mere

Generalforsamling 2018

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 24. april 2018 kl. 13 på Strandgade 27A, København K.
Læs mere