Købstædernes Forsikring og Fælleskassen indgår værdibaseret partnerskab

Fra sommeren 2025 anbefaler Fælleskassen sine kunder at vælge Købstædernes Forsikring, når forsikringerne skal på plads. Et skifte, der måske lyder som teknik og procenter – men som i virkeligheden handler om værdier, fællesskab og tillid.

Fra sommeren 2025 anbefaler Fælleskassen sine kunder at vælge Købstædernes Forsikring, når forsikringerne skal på plads. Et skifte, der måske lyder som teknik og procenter – men som i virkeligheden handler om værdier, fællesskab og tillid.

De to finansielle institutioner, Købstædernes Forsikring og Fælleskassen, der begge er kundeejede, er gået sammen for at kunne tilbyde bedre dækning, bedre rådgivning – og med det, mere tryghed.

“Vi har ledt efter en samarbejdspartner, der ikke bare taler om kunderne – men faktisk lytter til dem. Som også prioriterer nærvær, gennemsigtighed og ansvar højere end markedsandele og mersalg. Det har vi fundet i Købstædernes Forsikring,” forklarer direktør i Fælleskassen, Thorleif Skjødt.

Fælleskassen er et pengeinstitut drevet af værdier. Et pengeinstitut, der prioriterer grøn vækst, social ansvarlighed og personlige relationer over vækst for vækstens skyld. Som andelskasse er den ejet af sine kunder – præcis ligesom Købstædernes Forsikring er ejet af sine.

Anders Hestbech, adm. direktør i Købstædernes Forsikring: "Vi er glade for at indgå dette samarbejde med Fælleskassen, som er et atypisk pengeinstitut, funderet på stærke værdier og med kunderne som ejere. Vores fælles fokus på kundernes behov, gode oplevelser og langsigtet værdiskabelse gør partnerskabet til et naturligt match. Vi ser meget frem til et samarbejde, der er båret af fælles værdier – og med kunderne i centrum,"

Den gennemsnitlige ventetid hos Købstædernes Forsikring er under 20 sekunder. Og både i Købstædernes Forsikring og Fælleskassen møder man rådgivere, der får løn for at hjælpe – ikke for at sælge mest muligt.

"Vores kunder efterspørger samarbejdspartnere, der deler vores værdier og ansvarlige tilgang. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde forsikringsløsninger i samarbejde med Købstædernes Forsikring – en virksomhed, der også sætter kunderne først og bruger deres eventuelle overskud på at give kunderne bedre forhold, som fx kortere svartider og bedre løsninger," slutter Thorleif Skjødt, direktør i Fælleskassen.

Partnerskabet giver Fælleskassens kunder adgang til attraktive og gennemskuelige forsikringsløsninger – uden at gå på kompromis med de værdier, der ligger til grund for deres valg af pengeinstitut.

Kort sagt: Samarbejdet er ikke bare nyt. Det er også godt nyt.

Om Fælleskassen 

Fælleskassen er en andelskasse med fokus på grøn omstilling, fællesskab og økonomisk ansvarlighed. Den er som et af kun 2 pengeinstitutter i Norden B Corp-certificeret og arbejder målrettet for en mere bæredygtig og menneskelig finanssektor. Se mere på faelleskassen.dk

Om Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste kundeejede forsikringsselskab, grundlagt i 1761. Vi tilbyder forsikringer til både private og erhverv og arbejder målrettet for at sikre gode kundeoplevelser og stærke, værdibaserede partnerskaber.