Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Købstædernes Forsikring 2021

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 21. april 2021 kl. 13 på Strandgade 27A, København K

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 21. april 2021 kl. 13 på Strandgade 27A, København K

På grund af COVID-19 situationen vil den ordinære generalforsamling blive afholdt som en fuldstændig elektronisk generalforsamling uden fysisk deltagelse.

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
  3. Forslag til beslutning om anvendelse af overskud i henhold til godkendte årsrapport
  4. Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen, jf. § 18.1, nr. 2) og 3)
  5. Valg af revision
  6. Godkendelse af lønpolitik
  7. Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægt
  8. Eventuelt

Ad 1-3
Bestyrelsen indstiller Årsrapporten for 2020, samt det deri indeholdte forslag om resultatdisponering til godkendelse.

Ad 4
I år er der valg til to pladser som bestyrelsesmedlem
Følgende kandidater har meldt sit kandidatur til bestyrelsen:

 Anne Kaptain
 Dorthe Lodahl
 Helle Skjødt-Bruun
 Ken Torpe Christoffersen

Bestyrelsen indstiller til genvalg af Ken Torpe Christoffersen.

Ad 5
Bestyrelsen indstiller til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Ad 6
Bestyrelsen indstiller til vedtagelse af fremlagte lønpolitik.

Ad 7
Bestyrelsen fremsætter forslag til ændring af vedtægtens § 1, stk. 2.

I forbindelse med det indgåede samarbejde med Jyske Bank foreslår bestyrelsen optagelse af Jyske Forsikring, gensidig som binavn til Købstædernes Forsikring.

§ 1, stk. 2 foreslås ændret således:
Selskabet driver tillige virksomhed under navnene Købstædernes almindelige Brandforsikring, gensidig, H-G-F Handicappedes Gruppeforsikring, gensidig, DiBa Forsikring, gensidig samt Jyske Forsikring, gensidig.

Overgangsordningen i § 27, stk. 1 foreslås slettet, da den ikke længere er aktuel.

-- 0 --

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de delegerede er til stede.

Elektronisk møde uden fysisk deltagelse

Generalforsamlingen afholdes som et elektronisk møde via telekonference uden fysisk deltagelse på grund af COVID-19 situationen.


Møderet og stemmeret
Medlemmer, der ønsker at overvære generalforsamlingen, skal skriftligt meddele dette og opgive navn og adresse samt policenummeret for en af medlemmet tegnet forsikring i Købstædernes Forsikring. Anmodningen, der stiles til direktionen, skal være Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K, i hænde senest lørdag den 17. april 2021. Anmodningen kan også sendes til lof@kfforsikring.dk.

Det bemærkes, at alene medlemmer af delegeretforsamlingen har stemmeret på generalforsamlingen. Nærmere information om, hvordan deltagelse via telekonference kan ske, vil blive tilsendt direkte til bekræftede deltagere.

For at kunne deltage elektronisk er hvert medlem ansvarlig for at sikre sig, at medlemmet har en mobiltelefon eller en enhed med en internetbrowser, og at medlemmet har en tilstrækkelig og fungerende internetadgang på tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen.


Fuldmagt
Er der delegerede, der ønsker at afgive stemme via fuldmagt til bestyrelsesformanden, kan dette ske ved brug af den vedlagte fuldmagtsformular. Den udfyldte og underskrevne fuldmagt skal være Købstæderne Forsikring i hænde senest onsdag den 21. april 2021 kl. 12.00 og sendes enten pr. e-mail til lof@kfforsikring.dk eller pr. brev til Købstædernes Forsikring, Strandgade 27A, 1401 København K.

Øvrigt
Dagsorden, de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, og årsrapport, vil fra den 7. april 2021 ligge til gennemsyn for medlemmer på selskabets adresse og www.kfforsikring.dk

Jens Munk Jensen
Formand for delegeretforsamlingen

Relaterede artikler

Indkaldelse til generalforsamling i Købstædernes Forsikring 2020

Købstædernes Forsikring, gensidig, cvr.nr. 51 14 88 19 afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. april 2019 kl. 13 på Strandgade 27A, København K
Læs mere

Referat af generalforsamling 22. april 2020

Læs mere