Undgå brand i emhætter og udsugningsrør

Når vi taler fedt og udsugning i køkkener, kan vi bare ikke komme uden om, at rengøring er helt, helt centralt for at forebygge brand i køkkener. Emhættens funktion er at suge stegeos, damp og røg væk fra arbejdsstedet i køkkenet. Bliver denne funktion nedsat, vil rester af fedt og stegeos lægge sig på de vandrette flader i køkkenet, og det giver glatte overflader.

I tilfælde af brand vil manglende rengøring af emhætte og udsugningsrør øge risikoen for, at branden udvikler sig via udsugningskanalerne. I de værste tilfælde sker der betydelige skader på bygningen, da udsugningskanaler ofte føres i skjulte skakte til tagkonstruktionen, hvor brandvæsnet har vanskeligt ved at slukke ilden.

To gode råd om emhætter og udsugning

  1. Rengøring, rengøring, rengøring - Det er helt afgørende, at emhætte og udsugningsanlæg holdes rene - som minimum 1 gang om ugen. Minimum 1 gang om året skal udsugningskanalerne gøres rene.
  2. Installér et fedtneutraliseringsanlæg - Som alternativ til den årlige indvendige rengøring af udsugningskanalerne, kan I installere et ozonrenseanlæg, der neutraliserer fedt direkte i emhætten. Se mere i videoen nedenfor.

Sådan neutraliseres fedt med et neutraliseringsanlæg

Se JIMCOs demonstration af, hvordan et automatisk fedtneutraliseringsanlæg virker.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om anlæg, der neutraliserer fedt direkte i emhætten, kan du læse mere på producenternes websider. Fx hos JIMCO.

Læs mere hos JIMCO