Lav stærke passwords

Dårlige adgangskoder er mange virksomheders svageste led – og det kan blive en kostelig affære, når en hacker gennemskuer dem.

40 % har for lav digital sikkerhed

Det er ikke kun store virksomheder som Maersk og 7-Eleven, der bliver ramt af cyberkriminalitet. Mindre virksomheder står oftere for skud, og tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at hele 40 % af små og mellemstore virksomheder har et alt for lavt digitalt sikkerhedsniveau.

Og det koster klejner, når hackere får adgang til din virksomheds systemer. Værdifulde data kan gå tabt, ligesom et nedbrud kan betyde tab i omsætning, kunder og troværdighed.

Heldigvis er der enkle ting, du kan gøre for at løfte IT-sikkerheden. En af dem, der ligger lige til højrebenet er at få alle i virksomheden til at lave stærke adgangskoder.

Sådan laver du stærke adgangskoder

En af de fejl, mange af os begår, er at bruge talkombinationer og ord, som er lette for hackere at gætte. 

En god huskeregel er at tage forbogstaverne i ordene fra en sang eller fra en sætning, du har nemt ved at huske. Sørg for at bruge både små og store bogstaver og tilføje et tal eller et tegn:

Her er et par gode eksempler
Smuk som et stjerneskud, som tiden går, smukkere ser hun ud, år efter år
SSeSStgSShuåeå!

Er der nogen, der vil have en kop kaffe med?
EDNDVHekkm?

Et godt tip!

Et godt password indeholder:

✔️ Mindst 8-12 tegn

✔️ En kombination af små og store bogstaver, tal og tegn

✔️ Volapyk og usædvanlige ord

Undgå følgende i dine passwords:

🚫 Fødselsdato og CPR-nr.

🚫 Logiske talkombinationer og årstal, som fx 123 eller 2022

🚫 Hele ord, som fx navne, byer og årstider

De 7 råd om IT-sikkerhed

Erhvervsstyrelsen har lavet en guide med syv gode råd til virksomheder, der vil løfte deres IT-sikkerhed.

Se de 7 råd på sikkerdigital.dk

Husk også Cyberforsikringen

Hvem ringer du til, hvis det lykkes en hacker at bryde ind i din virksomhed? Med vores Cyberforsikring får du bl.a.:

✔️24 timers hotline
og assistance fra eksperter indenfor 2 timer.

✔️Dækket udgifter
fx til genetablering af data samt fjernelse af virus og ransomware.

✔️Erstatningsansvar og udgifter til advokatbistand
hvis I oplever brud på persondatasikkerheden/GDPR.

Læs mere om Cyberforsikring

Test din viden

1. Ved du, hvor meget koster det i tabt omsætning at blive hacket?

Find ud af, hvor meget det i gennemsnit koster en lille virksomhed at blive hacket.

A. 376.000 kr.

Det er ikke korrekt. 

B. 12.000 kr.

Det er ikke korrekt. 

C. 163.000 kr.

Tillykke. Det er korrekt!

Kilde: Dennis Ellebæk Jensen, Prueba Cybersecurity

2. Ved du, hvilken adgangskode der er stærkest?

A. JegElskerSommer

Det er desværre forkert. 
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.

B. NytPassword123!

Det er desværre forkert. 
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.

C. h7G32treK/$

Tillykke. Det er korrekt!
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.

Få 50.000 kr. i tilskud

Hos Erhvervsstyrelsen kan du søge om tilskud til at få styr på virksomhedens digitale sikkerhed, data og systemer. Tilskuddet er målrettet virksomheder med 2-249 ansatte.