Til sidens indhold

Forårstjek i foreningen

Som forening kan I spare både tid og penge ved at forebygge skader på jeres ejendom. Få styr på fokusområderne her, og se vores forårstjekliste.

Tag et tjek efter vinteren

Som forening har I sikkert en vedligeholdelsesplan med en oversigt over, hvad der skal laves og hvornår. Men det er også en god idé at tage et årligt forårstjek efter vinteren. Så kan I opdage og udbedre småskader, inden de vokser sig større. 

Tre vigtige fokusområder

  1. Tag, døre, vinduer og facader

    Tjek, om der er utætheder, skader eller puds og maling, der skaller. 

  2. Rør, afløb og kloak

    Tjek rør, faldstammer, ventilation og afløb, så I er sikre på, at vand kan løbe væk fra bygningen.

  3. Kælder, trapper og gård

    Tjek for fugt, løs belægning og tegn på skadedyr.

6

Forårstjeklisten

Holder I arbejdsdag i foreningen, kan I med fordel bruges vores forårstjekliste. Den kan nemt udbygges med konkrete opgaver.

  1. Gå taget efter
    Se efter utætheder i tagdækningen, især ved skorstenen, tagvinduer og andre udsatte steder.  

  2. Tjek døre og vinduer 
    Sørg for, at alle døre og vinduer lukker tæt.

  3. Undersøg bygningens sokkel
    Gennemgå soklen for revner eller skader. 

  4. Tjek for fugt 
    Særligt ved tagnedløb og brønde skal I holde øje med fugt. Sørg også for at friskluftsriste ikke er blokeret af planter. 

  5. Afprøv elektriske installationer
    Gå de elektriske installationer igennem og tjek, om de er blevet påvirket af fugt eller skadedyr. 

  6. Tjek for skadedyr
    Vær opmærksom på ekskrementer og gnavemærker fra mus og rotter - især omkring elinstallationer, i kælder og skralderum. Læs mere om rotter her.

Brug for at opdatere jeres forsikringer?

Vi sidder klar til at hjælpe jer og svare på spørgsmål. Ring til os på 33 14 37 48 – alle hverdage kl. 08.30-16.00. 

I kan også se foreningens forsikringer på Mit KF.