Lav stærke passwords

Mange af os bruger dårlige adgangskoder og genbruger samme kode flere steder. Det kan blive dyrt, hvis en hacker gennemskuer os.

Volapyk er bedre end børnenavne

Er du en af dem, der bruger dine børns navne, dine fødeby eller dit CPR-nr. i din adgangskode? Så er der god grund til af finde på et nyt – eller faktisk skal du finde på en lille håndfuld af dem, så du fremover undgår at bruge samme kodeord flere steder.

En af de fejl, mange af os begår, er at bruge talkombinationer og ord, som er lette for hackere at gætte. Heldigvis er det ikke så svært at finde på adgangskoder, der både giver mening for dig og ligner det rene volapyk for en hacker.

Sådan laver du stærke adgangskoder

En god huskeregel er at tage forbogstaverne i ordene fra en sang eller fra en sætning, du har nemt ved at huske. Sørg for at bruge både små og store bogstaver og tilføje et tal eller et tegn:

Her er nogle gode eksempler

  • Smuk som et stjerneskud, som tiden går, smukkere ser hun ud, år efter år =
    SSeSStgSShuåeå!
  • Er der nogen, der vil have en kop kaffe med? =
    EDNDVHekkm?

Et godt tip!

Et godt password indeholder:

👍 Mindst 8-12 tegn

👍 En kombination af små og store bogstaver, tal og tegn

👍 Volapyk og udsædvanlige ord

Et svagt passwords indeholder:

👎 Fødselsdato eller CPR-nr.

👎 Logiske talkombinationer og årstal, som fx 123 eller 2022

👎 Hele ord, som fx navne, byer og årstider

Få tjek på de 5 råd om IT-sikkerhed

På sikkerdigital.dk kan du få tips og tricks til en sikrere digital hverdag, fx når du handler på nettet eller bruger wifi på en café.

Se de 5 råd på sikkerdigital.dk

Juhu!

Du har ID-sikring i din Indboforsikring
Hvis du har købt Indboforsikring hos os, har du også ID-sikring. Det indebærer, at du får hjælp fra os, hvis du som privatperson bliver udsat for identitetstyveri. Det kan fx være, at en hacker bruger din private identitet til at åbne en bankkonto, søge om kreditkort eller registrere telefon- eller andre abonnementer.

Test din viden

1. Ved du, hvor mange danskere der genbruger deres kodeord?

A. 20 %

Det er ikke korrekt. Tallet er faktisk højere.  

B. 42 %

Tillykke. Det er korrekt!

C. 83 %

Det er ikke korrekt.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og DK-Cert

2. Ved du, hvilken adgangskode der er bedst?

A. JegElskerSommer

Det er desværre forkert.
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.

B. NytPassword123!

Det er desværre forkert. 
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.

C. h7G32treK/$

Tillykke. Det er korrekt!
Jo mindre mening dit password giver, jo stærkere er det.