1. Følg med i vejrudsigten
Selvom det er en slags folkesport at skælde ud på DMI over deres manglende evne til at forudse fremtidens vejr, så er det som boligejer alligevel en god idé med et halvt øre at følge med i efterårsvejret. Blæser det op til storm, eller er der tegn på kraftig regn, så få trampolinen og andre løse ting på udearealer spændt fast eller pakket sammen og læg sandposer på udvendige ventilationsriste. Dæk også gulvafløbet, og flyt dine ting væk fra kældergulvet.