Hold fortovet fri for sne og is

Som husejer har du en særlig vigtig opgave. Du har nemlig ansvaret for at rydde sne og is og dermed forebygge glat føre.

God stil at være aktiv med sneskovlen

Sne, slud og frost kan drille i hele vinterhalvåret og det tidlige forår, og som husejer har du en særlig vigtig opgave. Du har nemlig ansvaret for at rydde sne og is og dermed forebygge glat føre.

Både postbude, avisbude, renovationsarbejdere, hundeluftere og andre i kvarteret risikerer brækkede lemmer og andre skader, hvis du ikke opfylder dine forpligtelser. Faktisk er det ikke bare dit ansvar, det er også lovpligtigt.
Og hvis der sker noget, er det dig og din pengepung, som bliver ramt.
Det kræver ikke alverden at holde den gode stil. I bedste fald giver det lidt motion og ekstra good will på nabokontoen

Kom godt i gang

  1. Køb sand, salt eller grus i god tid.

    Så bliver du ikke taget på sengen, når den første sne eller frost kommer. Du kan købe det i dit lokale byggemarked, i supermarkedet eller på en velassorteret tankstation. Du kan også købe online og få det leveret direkte til din adresse.

  2. Ryd sne inden du tager på arbejde.

    Du kan selvfølgelig ikke rydde, når du ikke er hjemme, så sørg for at rydde, inden du tager på arbejde. Det gælder for øvrigt ikke kun fortov men også indkørsel, havegang, trapper og andre fællesarealer. Hvis det er svært at komme ud, eller du af fysiske årsager ikke kan klare opgaven, så gå evt. sammen med naboen og få et snerydningsfirma til at klare opgaven.

  3. Husk at fjerne sne, før du salter.

    Salt fjerner ikke sneen, så du skal i gang med skovlen. Og investér i en god sneskovl. Det bliver du glad for, når du står derude og slider og sveder i frost og blæst. Bor du fx på en hjørnegrund med mange kvadratmeter, du skal rydde, kan det være en god idé at sætte dig lidt ind i, hvilke redskaber og materialer, som er mest effektive og mest miljøvenlige.

Din husforsikring dækker

Kommer nabokonen til skade på dit fortov, skal hun bevise, at du ikke har ikke har levet op til dine forpligtelser. Kan hun det, har hun ret til erstatning for fx tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne eller erstatning af ødelagt tøj. Har du en husforsikring, skal du anmelde skaden, og oftest kan du få hjælp i sådan en sag. Har du ingen forsikring, så hænger du på regningen, og det kan blive rigtig dyrt.

Det er god stil (og lovpligtigt) at rydde sit fortov. Men er uheldet ude, så dækker vores husforsikring.

3 gode artikler fra Bolius om snerydning

Vi samarbejder med Bolius, som hjælper danske husejere hele året med gode råd og forebyggelse. Vi anbefaler disse 3 artikler om snerydning:

  1. Hvad er bedst at rydde sne med?
  2. Drop salt på glat fortov
  3. Hvordan fjerner du islag på fortov?

Relaterede artikler

Tips om lys

Det er blevet moderne med batterilys, men det er alligevel hyggeligt med levende lys en gang i mellem. Vi har et par gode tips til sikkerhed.

Dryp, dryp, dryp

De værste skader er de skader, du ikke opdager i tide fx rør, der lækker. Men giv ikke op - der er faktisk noget, du kan gøre for at forebygge.

Undgå skader - det betaler sig

Vi ved rigtig meget om skader, men endnu vigtigere: Vi ved, hvordan man undgår dem. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få masser af gode råd - direkte i din indbakke.