Til sidens indhold

Nedlagte landbrug

Vi har ændret i vores betingelser for nedlagte landbrug. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke ændringer du skal være opmærksomme på. 

Hvad betyder det for din forsikring?

Når din ejendom er et tidligere landbrug, gælder der særlige regler for, hvordan bygninger og installationer er forsikret. Dækningen adskiller sig på nogle områder fra vores Husforsikring af almindelige parcelhuse.

Hvordan erstattes bygningerne?

Stuehuse der er registreret til privat beboelse i BBR erstattes til nyværdi, hvorimod alle øvrige bygninger på et nedlagte landbrug fx udbygninger, garage og udhuse erstattes til dagsværdi - medmindre andet fremgår af din police.

Du skal se hvilke erstatningsregler, der gælder for din ejendom i din police. Du finder din police på Mit KF. 

Hvis du har en eller flere udbygninger af ældre dato eller i dårlig stand, er det sandsynligt, at de erstattes til dagsværdi. Det er altid en individuel vurdering fra ejendom til ejendom. 

Vigtige forskelle i typen af erstatning

Dagsværdi

Dagsværdi betyder, at skaden opgøres til fuld nyværdi med fradrag i erstatningen for alder, slid og anden værdiforringelse.

Hvordan beregnes fradrag for alder og slid?
Vi bruger forsikringsbranchens levetidstabeller for bygningsforsikring som grundlag for beregningen af fradraget. Se tabellerne her. 

Udgifter, der ikke erstattes
Følgende udgifter er ikke dækket:

  • Eventuel restværdierstatning
  • Lovliggørelsesudgifter
  • Byggeadministration
  • Nedrivning af ubeskadigede bygningsdele

Nyværdi

Nyværdierstatningen fastsættes ud fra, hvad det koster at udbedre skaden, så bygningen genopføres som før – samme byggemåde og samme placering. Erstatningen dækker ikke dyrere materialer end dem, der oprindeligt er brugt, og priserne beregnes ud fra de materialer og byggemetoder, som normalt anvendes på tidspunktet for skaden.

Ønsker du nyværdi?
Hvis du ønsker at forsikre dine udbygninger til nyværdi, så skal du kontakte os. Det kræver nemlig, at vi besigtiger bygningerne først. Vær opmærksom på, at din forsikring bliver dyrere, hvis flere bygninger skal forsikres til nyværdi.

Særligt for stikledninger

Hvis du har tilvalgsdækningen til stikledninger, skal du være opmærksom på, at der er en begrænsning i din dækning. Vi dækker nemlig kun fra ydersiden af beboelses fundamentet og frem til skel - dog maks 200 meter fra fundamentet. Stikledninger herudover er ikke dækket af forsikringen.

For de fleste kunder, har denne begrænsning ingen betydning. Men hvis du har meget lange stikledninger, dækker vi skader på den del af stikledningerne, der ligger mere end 200 meter fra huset. Det betyder, at du selv skal betale for reparationen, hvis der opstår en skade på den anden del af stikledningerne.

FAQ

Et nedlagt landbrug er en ejendom, hvor bygningerne ikke længere anvendes til aktiv landbrugsdrift. Forsikringsdækningen afhænger af den reelle nuværende anvendelse og tidligere anvendelse - ikke kun hvad der fremgår af BBR.

Som udgangspunkt er det kun bygninger, der er registreret til privat beboelse i BBR, som kan erstattes til nyværdi. Du kan se i din police, hvad der gælder for din ejendom. Du finder din police på Mit KF. 

Som udgangspunkt kan alle øvrige bygninger erstattes til dagsværdi. Det gælder fx følgende: 

  • Udbygninger fx tidligere stalde
  • garage
  • udhuse

Du kan se i din police, hvad der gælder for din ejendom. Du finder din police på Mit KF. 

Dagsværdi betyder, at skaden opgøres til fuld nyværdi med fradrag for:

  • alder
  • brug (slid)
  • anden værdiforringelse

Hvis du fx har udskiftet taget, så beregner vi erstatningen efter det nye tags alder, slid og anden værdiforringelse.

Hvis udbygningerne er total renoveret, så kan du kontakte os for at høre om dine muligheder for at nyværdiforsikre udbygningerne.

Fradraget beregnes på baggrund af forsikringsbranchens levetidstabeller for bygningsforsikring for 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse. Du finder tabellerne her. 

Følgende udgifter er ikke dækket, hvis en bygning er forsikret til dagsværdi:

  • restværdi
  • lovliggørelsesudgifter
  • byggeadministration
  • nedrivning af ubeskadigede bygningsdele

Ja, forsikringen dækker stikledninger, hvis du har denne tilvalgsdækning:

  • fra ydersiden af beboelsens fundament
  • frem til skel
  • dog maksimalt 200 meter fra fundamentet

Stikledninger herudover er ikke omfattet.

Det er muligt at udvide forsikringen med følgende tilvalg. Vær opmærksom på, at nogle af dem kræver særlig godkendelse. 

  • Skjulte rør og brud på stikledning
  • Svamp, råd og insekter
  • Vandskade Plus
  • Kosmetiske forskelle
  • Skadedyrsbekæmpelse
  • Gnaverskade
  • Haveanlæg
  • Handicaptilpasning
  • Om- og tilbygning

Har du spørgsmål?

Det kan være svært at finde hoved og hale i diverse regler. Hvis du har brug for, at vi tager snak om, hvordan du skal forholde dig, er du velkommen til at ringe til os. 

Ring 33 14 37 48

Tilpas din Husforsikring

Din Husforsikring skal passe til dig og dine behov, og derfor kan du til- eller fravælge en række tilvalgsdækninger. Læs mere om dækninger, eller ring til os, hvis vi skal tage en snak. Ring til os på 33 14 37 48.