Til sidens indhold

Beskyt dig mod identitetstyveri

Læs om, hvordan du bedst beskytter dig imod identitetstyveri. 

Beskyt dine personlige oplysninger mod misbrug

Hvis din pung bliver stjålet, er det sjældent kontanterne, der bekymrer mest. Det er heller ikke kun besværet med at få nyt kørekort, sygesikringsbevis og kreditkort – selvom det kan være irriterende nok. Den største risiko opstår, hvis følsomme oplysninger som dine bankdata eller CPR-nummer bliver misbrugt til identitetstyveri. Det kan føre til mange års kamp med alvorlige og opslidende problemer.

Identitetstyveri betyder, at en person ulovligt skaffer sig dine oplysninger og bruger dem til at købe varer, tegne abonnementer, optage lån eller endda chikanere. Som udgangspunkt hæfter du ikke for aftaler, du ikke selv har indgået. Men processen med at bevise identitetsmisbrug over for kreditorer kan være lang og krævende.

Er du kunde hos os, er du dækket mod ID-tyveri via din indboforsikring. Det giver dig hjælp til at opdage svindel, begrænse konsekvenserne og afvise uberettigede krav – så du står stærkere, hvis uheldet er ude.
Læs mere om ID-tyveri

Sådan sikrer du dig bedst mod identitetstyveri

  • Sørg for, at du ikke opbevarer sygesikringsbevis, kørekort, MitID det samme sted. Jo flere oplysninger, man har adgang til, jo lettere er det at stjæle en identitet.
  • Har du bestilt nyt pas eller sygesikringsbevis, som aldrig når frem til dig, skal du melde det til den myndighed, der er afsender. Identitetstyve kan have fisket det op af postkassen.
  • Tænk dig om, før du smider papirer med personfølsomme oplysninger i skraldespanden. Det er altid en god idé at makulere/rive papirerne i stykker, eller evt. at overstrege personnummer etc., før du smider dem ud.
  • Bruger du en offentlig computer til at logge på din netbank, borger.dk eller sociale medier, skal du altid huske at logge ud. Det er ikke nok bare at lukke vinduet ned - dit login kan stadig være aktivt.
  • Send ikke dit CPR-nummer eller andre følsomme oplysninger i e-mails eller sms’er - ligesom det selvfølgelig heller ikke er en god idé at dele den slags på sociale medier eller internettet i øvrigt.
  • Vær kritisk med, hvilke e-mails du besvarer, og hvilke links du besøger. Phishing mails er designet til at ligne rigtige henvendelser fra fx Skat. Denne type e-mails prøver typisk at lokke dig ind på falske hjemmesider, hvor du kan blive bedt om at afgive login-informationer, CPR-nummer og lignende.
  • Hold din software opdateret, brug antivirusprogrammer og firewall - og kryptér dit trådløse netværk. Husk også at skifte dine passwords jævnligt. Og brug ikke det samme password flere forskellige steder.

    Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og DK-Cert

Vil du høre mere om vores ID-tyveri?

Med indboforsikringen dækker vi ikke kun din bolig - men også dig, hvis dine personlige oplysninger bliver misbrugt. 

Læs mere om ID-tyveri

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver udsat for identitetstyveri?

  1. Informer politiet

    Har du mistet personfølsomme oplysninger, fx hvis du har haft indbrud i dit hjem, eller du har fået stjålet din taske, hacking eller andet, så skynd dig at informere politiet. Husk at gemme kvitteringen for henvendelsen. Den skal du nemlig bruge som dokumentation over for pengeinstitutter, kreditorer eller andre involverede parter, hvis det viser sig, at dine oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

  2. Kontakt butik eller myndighed

    Sørg for straks at kontakte den butik eller myndighed, hvor misbruget er sket. Forklar, at din identitet er blevet stjålet, og at du ikke anser dig for bundet af den aftale, der er indgået.

  3. Skift evt. personnummer

    Har du fået misbrugt dit personnummer, kan du i særlig tilfælde få tildelt et nyt. Du skal indsende en skriftlig ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet sammen med grundig dokumentation af, personnummeret er blevet misbrugt. Det er svært at sige på forhånd, hvad der nøjagtigt skal til for at få et nyt personnummer, da afgørelsen beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde.

Hvilke dokumenter har du mistet?

Dine forskellige dokumenter og identitetspapirer kan misbruges til forskellige formål.

Har du mistet dit sygesikringsbevis, kan det misbruges til at:

  • Indhente og ændre data hos offentlige myndigheder
  • Ordinere medicin over telefonen
  • Overtage din identitet
  • Bestille varer på kredit.

Meld tyveriet til politiet.

Har du mistet kørekort eller pas, kan det misbruges til at:

  • Indhente og ændre data hos offentlige myndigheder
  • Ordinere medicin over telefonen
  • Overtage din identitet
  • Bestille varer på kredit.

Meld tyveriet til politiet.

Har du mistet dit betalingskort, kan det misbruges til at:

  • Betale for varer og ydelser
  • Hæve kontanter

Meld tyveriet til din bank.

Hvornår skal du spærre dit MitID?

  • Hvis din telefon er blevet stjålet eller på anden måde er forsvundet.
  • Hvis du har mistet din MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip.
  • Hvis du har fået en ny telefon og skal sikre, at appen på den gamle bliver spærret.
  • Hvis du opbevarer bruger-ID og adgangskode sammen med din kodeviser/-chip – eller hvis du har valgt login-oplysninger, som du mistænker er blevet gættet.

Det kan misbruges til at:

  • logge på din netbank eller offentlige myndigheder
  • oprette lån
  • overtage din identitet

Spær dit MitID her.

Har du mistet dit medlemskort til en forening el.lign., kan det bruges som et led i at overtage din identitet. Det kan ikke bruges til så meget alene, men kan understøtte et svindelnummer, hvis det fx bruges sammen med dit kørekort el. lign.

Spørgsmål og svar om identitetstyveri

Afhængig af hvilken type identitetstyveri, der er tale om, kan straffen være alt fra bøde til fængsel op til to år. Den strengeste straf kan tildeles, hvis der er tale om dokumentfalsk.

Hvis nogen har optaget lån i dit navn, eller har købt fx varer eller abonnementer, så hæfter du ikke for det. Det gør kreditgiveren, hvilket i de fleste tilfælde vil være din bank.

Du bør afholde dig fra at oplyse dit CPR-nummer til virksomheder, medmindre der er en rigtig god grund. Bliver du ringet op af en telefonsælger, som gerne vil have dit CPR-nummer i forbindelse med en handel, så er der rigtig god grund til at være på vagt! Opretter du en betalingsserviceaftale, skal udbyderen bruge dit CPR-nummer. Vurdér, om du stoler på den virksomhed, du laver aftalen med.

Du skal udlevere dit CPR-nummer til offentlige myndigheder, hvis du skal låne penge, starte nyt job, få foretaget en synsprøve hos en optiker eller deltage i spil på et online-kasino.

Relaterede artikler

Spænd ben for tyven

Der er faktisk meget, du selv kan gøre for at undgå indbrud. Læs vores 10 tips til at holde indbrudstyven godt på afstand af din bolig.

Hjælp, jeg har fået rotter

Rotter er et stadig voksende problem. Men der er heldigvis meget du selv kan gøre, ud over at du selvfølgelig har pligt til at melde problemet til kommunen.

Undgå skader - det betaler sig

Vi ved rigtig meget om skader, men endnu vigtigere: Vi ved, hvordan man undgår dem. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få masser af gode råd - direkte i din indbakke.