Til sidens indhold

Hold fortovet fri for sne og is

Som husejer har du en særlig vigtig opgave. Du har nemlig ansvaret for at rydde sne og is og dermed forebygge glat føre.

God stil at være aktiv med sneskovlen

Sne, slud og frost kan drille i hele vinterhalvåret og det tidlige forår, og som husejer har du en særlig vigtig opgave. Du har nemlig ansvaret for at rydde sne og is og dermed forebygge glat føre.

Både postbude, avisbude, renovationsarbejdere, hundeluftere og andre i kvarteret risikerer brækkede lemmer og andre skader, hvis du ikke opfylder dine forpligtelser. Faktisk er det ikke bare dit ansvar, det er også lovpligtigt.
Og hvis der sker noget, er det dig og din pengepung, som bliver ramt.
Det kræver ikke alverden at holde den gode stil. I bedste fald giver det lidt motion og ekstra good will på nabokontoen

Kom godt i gang

  1. Køb sand, salt eller grus i god tid.

    Så bliver du ikke taget på sengen, når den første sne eller frost kommer. Du kan købe det i dit lokale byggemarked, i supermarkedet eller på en velassorteret tankstation. Du kan også købe online og få det leveret direkte til din adresse.

  2. Ryd sne inden du tager på arbejde.

    Du kan selvfølgelig ikke rydde, når du ikke er hjemme, så sørg for at rydde, inden du tager på arbejde. Det gælder for øvrigt ikke kun fortov men også indkørsel, havegang, trapper og andre fællesarealer. Hvis det er svært at komme ud, eller du af fysiske årsager ikke kan klare opgaven, så gå evt. sammen med naboen og få et snerydningsfirma til at klare opgaven.

  3. Husk at fjerne sne, før du salter.

    Salt fjerner ikke sneen, så du skal i gang med skovlen. Og investér i en god sneskovl. Det bliver du glad for, når du står derude og slider og sveder i frost og blæst. Bor du fx på en hjørnegrund med mange kvadratmeter, du skal rydde, kan det være en god idé at sætte dig lidt ind i, hvilke redskaber og materialer, som er mest effektive og mest miljøvenlige.

Din husforsikring dækker

Husforsikringen dækker typisk skader på huset og tilhørende bygninger, men indeholder også en husejeransvarsdækning. Denne dækning er relevant, hvis du som husejer bliver erstatningsansvarlig for skader på andre personer eller deres ejendele.
Som husejer har du pligt til at sørge for, at fortovet er ryddet og sikkert at færdes på. Hvis du ikke har opfyldt denne pligt, og en person glider og kommer til skade, kan du blive erstatningsansvarlig. Har du husejeransvar som en del af husforsikringen, vil forsikringen normalt dække det erstatningskrav, der rejses mod dig.
Forsikringen dækker ikke dine egne personskader – her kræves en separat ulykkesforsikring. Hvis du har ryddet og saltet korrekt, og uheldet sker alligevel, er du normalt ikke ansvarlig, og der udbetales ingen erstatning.
Du skal altid anmelde det til os, inden du acceptere et krav fra en tilskadekommen person, så vi kan vurdere om kravet er rimeligt. Acceptere du et krav selv, kan du risikere at forsikringen ikke dækker det økonomiske krav.

3 gode artikler fra Bolius om snerydning

Vi samarbejder med Bolius, som hjælper danske husejere hele året med gode råd og forebyggelse. Vi anbefaler disse 3 artikler om snerydning:

  1. Hvad er bedst at rydde sne med?
  2. Drop salt på glat fortov
  3. Hvordan fjerner du islag på fortov?

Relaterede artikler

Tips om lys

Det er blevet moderne med batterilys, men det er alligevel hyggeligt med levende lys en gang i mellem. Vi har et par gode tips til sikkerhed.

Dryp, dryp, dryp

De værste skader er de skader, du ikke opdager i tide fx rør, der lækker. Men giv ikke op - der er faktisk noget, du kan gøre for at forebygge.

Undgå skader - det betaler sig

Vi ved rigtig meget om skader, men endnu vigtigere: Vi ved, hvordan man undgår dem. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få masser af gode råd - direkte i din indbakke.