Spørgsmål om Rejseforsikring

Hvordan er du dækket?

VI har samlet de mest stillede spørgsmål om, hvordan din Rejseforsikring dækker. Er du i tvivl om, hvorvidt du er dækket ved en specifik skade, er du altid velkommen til at ringe til os på 33 45 75 85 .  

Hvad er en rejseforsikring?

En rejseforsikring er en privat forsikring, som du køber for at sikre dig og din familie, mens I er ude at rejse. Forsikringen dækker, hvis I får brug for lægehjælp og hjemtransport i forbindelse med sygdom og ulykke. Den dækker bl.a. også, hvis jeres bagage bliver forsinket, eller hvis I bliver hjemkaldt fra ferien pga. fx akut sygdom i familien.

Hvilken rejseforsikring skal jeg vælge?

Rejser du et par gange om året, eller er I flere i din husstand, som skal ud at rejse, kan det godt betale sig at købe en Årsrejseforsikring. Så er hele familien dækket i et helt år, på rejser i Europa eller i hele verden. Du kan beregne din pris her.

Hvordan fungerer en rejseforsikring?

Med en rejseforsikring er du sikret, hvis du bliver syg eller kommer til skade, mens du er ude at rejse, bliver hjemkaldt fra rejsen fx pga. akut sygdom i familien, eller fx hvis din lejebil får skader.  Vil du også have mulighed for at afbestille din rejse, skal du sørge for at købe en rejseforsikring, der inkluderer en afbestillingsforsikring. Så er du også dækket, hvis du bliver nødt til at aflyse din rejse pga. fx sygdom, ulykke eller fordi rejsens hovedformål bliver aflyst.

Er jeg dækket af min Årsrejseforsikring, hvis jeg er syg?

En rejseforsikring dækker kun akut sygdom og skader opstået under rejsen. Er du syg før rejsen, bør du få en medicinsk forhåndsgodkendelse af os, så du er sikker på, at vi dækker dig på rejsen, og hvordan vi dækker dig. Du skal selv sørge for at søge medicinsk forhåndsgodkendelse inden for 2 måneder før din rejse. Læs mere om forhåndsgodkendelser.

De fleste kan få en forhåndsgodkendelse med det samme med vores online-test. Du skal svare på en række spørgsmål, hvorefter du får svar og en godkendelse, ofte med det samme. I særlige tilfælde har vi brug for flere oplysninger, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Er jeg dækket, hvis jeg for nyligt har været på hospitalet eller i medicinsk behandling?

Hvis du har været på hospitalet, til læge eller har ændret din medicin inden for de sidste to måneder, skal du måske forhåndsgodkendes inden rejsen for at sikre dig, at forsikringen dækker. Gå direkte til forhåndsgodkendelse eller læs mere om forhåndsgodkendelse her.

Kan jeg få et kort til min pung med et telefonnummer til Årsrejseforsikringen?

Ja, du kan downloade og printe et eller flere rejsekort med kontaktinformation, som du kan tage med på rejsen. Download her.

Jeg har mit sygesikringskort – er jeg så ikke dækket på en rejse?

Nej, dit sygesikringskort dækker ikke længere, når du rejser uden for Danmark. Det er afløst af EU Sygesikringskort (det blå kort), som du kan bestille på borger.dk.

Det blå kort dækker læge- og hospitalsbehandling i EU og EØS-landene og i Schweiz på samme niveau som landets egne borgere. Det betyder, at du i visse tilfælde skal betale direkte ved den udenlandske læge og senere søge om refundering i Danmark. Visse lande har også delvis egenbetaling på lægebehandling.

I mange ferieområder, som fx på alpine skisportssteder, er der hovedsageligt private læger og sundhedstilbud, hvilket det blå kort ikke dækker. Vi anbefaler derfor altid at købe en Årsrejseforsikring, inden du tager på ferie. Så kan du desuden ringe direkte til vores dansktalende alarmcentral og få en dansk læges vurdering af den lokale behandling og behandlingsstedet. Derudover dækker Rejseforsikringen også, hvis du pga. af sygdom eller tilskadekomst får brug for hjemtransport til Danmark.

Hvornår har jeg brug for en Afbestillingsforsikring?

En Afbestillingsforsikring er god at have, hvis du har brugt mange penge på den planlagte rejse, hvis den ligger langt ude i fremtiden, eller hvis du er bekymret for at skulle aflyse. Forsikringen dækker i mange forskellige situationer. Fx, hvis hvis du bliver syg, opsagt på dit arbejde, skal skilles, eller hvis du skal reeksamineres i rejseperioden. 

Hvornår bør jeg søge forhåndsgodkendelse for min Årsrejseforsikring?

Der skal foretages en medicinsk forhåndsvurdering, hvis du har en kronisk sygdom/lidelse, som inden for de sidste 2 måneder før afrejsedatoen, har givet anledning til:

  • Hospitalsindlæggelse eller operation
  • Lægebehandling/-vurdering, bortset fra almindelig kontrol
  • Ændret medicinering
  • Indkaldelse til undersøgelser eller behandling, bortset fra almindelig kontrol

Et af de ovennævnte forhold kan bevirke enten:

  • At der ikke meddeles forbehold, og forsikringen dækker fuldt ud.
  • At der tages et konkret forbehold for udgifter under rejsen som følge af sygdommen/lidelsen.
  • At der meddeles et generelt forbehold, og forsikringen ikke dækker den pågældende rejse.

Læs mere her.

Hvad koster en Afbestillingsforsikring?

Du køber vores Afbestillingsforsikring som en del af din Årsrejseforsikring. Forsikringen dækker hele din familie på alle årets rejser. Den er ofte billigere end en afbestillingsforsikring til én person for en enkelt rejse.

Beregn din pris.

Hvad dækker en Afbestillingsforsikring?

Afbestillingsforsikringen dækker, hvis du bliver forhindret i at rejse som planlagt. Det kan fx være pga. sygdom, tilskadekomst, dødsfald i familien, eller hvis rejsens hovedformål bliver aflyst. Lad os fx sige, du har planlagt en rejse for at deltage i en festival, og festivalen så bliver aflyst. I dette tilfælde ville du kunne bruge din Afbestillingsforsikring.

Dækker Afbestillingsforsikringen, hvis mit fly bliver forsinket eller aflyst?

Bliver dit fly forsinket, aflyst eller overbooket, har du ifølge en EU-lov krav på at få kompensation fra flyselskabet og blive ombooket til en ny afgang – og alternativt kan flyselskabet give dig pengene tilbage. Afbestillingsforsikringen dækker ikke udgifter, du får refunderet fra flyselskabet.

Hvem tilbyder den billigste rejseforsikring?

Det er svært at sammenligne forskellige rejseforsikringer, for de dækker ikke ens. Rejser du et par gange om året, eller er I flere i din husstand, som rejser sammen, er det en god idé at vælge en Årsrejseforsikring.

Årsrejseforsikringen dækker nemlig alle i husstandens rejser hele året, og det er ikke et krav, at I rejser sammen.

Beregn din pris.

Hvilket geografisk dækningsområde har en rejseforsikring?

Rejseforsikringer kan have forskellige geografiske dækningsområder. Nogle dækker i alle lande, mens andre fx kun dækker i Europa. Med vores Årsrejseforsikring kan du selv vælge, om du vil være dækket på rejser i hele verden inkl. Tyrkiet eller kun i Europa. Har du spørgsmål til rejseforsikringens geografiske dækningsområde, er du velkommen til at kontakte os på 33 45 74 72.

Hvilken rejseforsikring har bedste dækning?

Når du køber rejseforsikring, kan du spare penge ved at vælge en, som dækker alle rejser i løbet af et år. Med vores Årsrejseforsikring er du sikret god dækning af alle i husstanden. Vores Årsrejseforsikring dækker både dine hjemmeboende børn og dine udeboende børn.

Forsikringen dækker bl.a. udgifter i forbindelse med lægebehandling ved akut skade og sygdom, dine økonomiske omkostninger ved bagageforsinkelse og kompensation for ødelagte feriedage. Derudover kan du døgnet rundt komme i kontakt med en dansktalende læge på vores alarmcentral.

Dækker Årsrejseforsikringen min bagage?

Hvis din bagage bliver stjålet eller ødelagt på rejsen, og du gerne vil dækkes, skal du tilkøbe vores  bagagedækning til din Årsrejseforsikringen. Medbragt bagage på rejser til udlandet er nemlig ikke dækket af vores Indboforsikring. 

Hvis din bagage derimod bliver forsinket under din rejse, så dækker vi dig, hvis du har vores Årsrejseforsikring. Vi dækker økonomiske omkostninger til fx at købe undertøj og toiletsager. Hvis din bagage er forsinket med mere end 5 timer, dækker vi med op til 1.500 kr. pr. døgn - dog højst 7.500 kr. i alt pr. kuffert og højst 25.000 kr. pr. hændelse.

Relaterede artikler

Spørgsmål om Husforsikring

Få svar på dine spørgsmål om din Husforsikring. 

Spørgsmål om Indboforsikring

Få overblik over, hvordan din Indboforsikring dækker. 

Spørgsmål om Bilforsikring

Få svar på dine spørgsmål om dækninger og skader.