- Det kan blive svært at få din bil repareret og serviceret
Flere af de kinesiske elbilmærker bliver solgt over nettet, og du kan derfor ikke være sikker på, at der findes en forhandler eller værksteder, der uddanner mekanikerne i at servicere og reparere de nye biler. De reparationsvejledninger, der findes, er ofte ikke oversat, og det gør arbejdet endnu sværere for værkstederne.
- Reservedele kan være umulige at opdrive, hvis du får en skade
Det kan være rigtig svært at opstøve reservedele til de kinesiske elbiler. Uden de nødvendige reservedele, kan det være svært at reparere visse skader, og du kan risikere, at du må undvære din bil i længere tid. Det kan også blive en udfordring at reparere almindelige slidskader.
- Der er begrænsninger for lånebil
Der er desværre grænser for, hvor længe et forsikringsselskab kan dække en lånebil. Hvis en skade på din bil tager meget lang tid at reparere, kan du risikere selv at skulle betale udgiften til en lånebil.